ONSDAG d.25.5.05
Jeg synes lige jeg vil dele denne oplevelse med jer.
Jeg var på arbejde, og gik med mine to kolleger, Kriszta og Mary og hørte radio imens. Der var så en reklame, hvor de fortalte at når de spillede en Live Bruce Springsteen sang, kunne man ringe ind, og måske ende med at vinde 2 billetter til Bossens koncert I Milano 7.6.05. incl. fly og overnatning.
Konkurrencen ville køre fra mandag og fredag ville den heldige vinder så kåres.
Jeg ville se Bruce og Kriszta ville til Milano. Så vores drømme var lige store, nu drejede det sig bare om at få dem indfriet.
Jeg hørte først konkurrencen om tirsdagen, men da de spillede Bruce live, begyndte vi at ringe som gale.
Vi kom dog ikke igennem.
De to lyttere der kom igennem, skulle byde på, hvor mange sekunder de hver skulle bruge for at gætte en Bruce sang.
Selvom vi ikke var kommet igennem, gættede jeg da lige lidt med alligevel og jeg havde den med det samme. Men det kom jeg jo ikke langt med.
Dagen efter, onsdag, kørte konkurrencen så igen. Vi ringede igen som gale, hver gang vi troede at de ville spille en Bruce sang.
Endelig kom den.
Jeg kom igennem.
Jeg skulle dyste mod en anden, og da han var kommet først igennem, fik han lov til at komme med sit bud på, hvor mange sekunder han skulle bruge. Han sagde 5 sek.
Jeg kunne så byde over eller under, men den der bød det laveste antal sekunder ville først så chancen for at gætte. Hvis personen gættede rigtig inderfor angivne antal sek. ville den vinde. Hvis ikke ville turen gå videre til den anden person, der fik sit angivne antal sek. til at gætte sangen.
Jeg valgte så at sige 4 sek.
Min modstander sagde så 3 sek.
Uuuhhhhh tænkte jeg så. Hvad gør jeg nu? -men som Springsteen fan, måtte det bære eller briste, jeg skulle se ham, og Kriszta skulle til Milano,så jeg bød 2 sek.
Min modstander gav så mig lov til at gætte først, for at måske få chancen bagefter på hans egne 3 sek.
Sangen gik I gang og jeg gættede rigtigt.
Weeeee super duper. Her var jeg, en helt almindelig onsdag, lige pludselig I finalen om 2 koncertbilletter til Bossen I Milano.
Jeg fik at vide at jeg allerede, ved at gætte sangen, havde vundet 1 signeret t-shirt, gavekort til 10 personer til Hard Rock cafe, med 1 times gratis cocktailbar og det nye album. Så det var jo lækkert......meeeeeen det var jo Bruce det drejede sig om.
De sagde de ville ringe til mig I løbet af fredagen og så skulle jeg være klar ved telefonen og sige en bestemt sætning, når de ringede. Hvis jeg gjorde det, havde jeg vundet de to billetter.
Der er så rimelig lang tid fra onsdag til fredag, og jeg mærkede langsomt nerverne begynde at melde sig.
Jeg vidste ikke rigtig noget om, om jeg skulle konkurrere mod en anden igen eller hvad der ville ske når de ringede.
Konkurrencen I radioen fortsatte torsdag og fredag og jeg gættede trofast med, og var helt I topform, og vidste at jeg ikke ville gå ned uden kamp når de ringede fredag. De billetter skulle I hus, koste hvad det ville.
Fredag......jeg ventede og ventede.....telefonen sagde ingenting....programmet var fra 11-15 og telefonen var stille.
kl.12,30 tog Kriszta og jeg hjem til hende og sad og ventede på at den skulle ringe men ingenting.
Så I radioen kl.14.45 ringede de så til *Peter* og han vandt de to billetter.
Nu er det stadig fredag og kl. er 21.15 og de har stadig ikke ringet.
Selvom jeg ikke har hørt noget fra dem, går jeg da stærkt ud fra min t-shirt og hard rock billetter er hjemme, og selvom de falmer lidt I manglen af Bruce, fejrede Kriszta og jeg det da med en flaske champagne. Eller druknede vore sorger.....kald det hvad I vil......
Det er en konkurrence og alt kan ske. Men min personlige mening, præget af lidt bitterhed over tabet, er at man kan blive udtrukket til en finale via lodtrækning, og så vinde finalen på kunnen.
Men her var det altså den omvendte verden.
Det er åbenbart ikke meningen jeg skal høre Bruce, eftersom jeg heller ikke fik billetter til ham I forum, København
Hvis jeg ikke kan få Bossen at se, må jeg 'nøjes' med et næstbedste, så jeg har booket en billet hos min kammerat og hans ven.
Og det var faktisk slet ikke så svært som jeg havde regnet med. Jeg tror kun er der 2-3 billetter til deres koncert, og det tog mig kun lige små 10 min. at skaffe en, som oven I købet er VIP.
Go Ladyjane!!!
Til Peter: Du skal have et kæmpe tillykke med billetterne. Jeg er ikke I tvivl om, du får en helt igennem fantastisk tur. Nyd det.
Til Kriszta: Vi kæmpede men tabte. Men vi hyggede imens. Tak for troen på mig. 'Always forevers'
Til rigtig mange andre: Ikke en eneste af jer tvivlede på at jeg ville kunne vinde, hvis jeg skulle dyste mod en anden I finalen. Det har varmet.
Rikke, du er der bare altid.
Og så lige et lille Bruce-citat: Nobody wins, unless everybody wins!
ONSDAG d.1.6.05
Så er jeg ved at komme mig over ærgelse, selvom den stadig lurer lidt I baggrunden. Jeg har dog hørt fra Radioen. De ringede for at få min adresse så de kunne sende min præmie til mig. Hun sagde hun ville sende den med det samme, så I får lige en post mere, hvor jeg fortæller hvad der er I pakken.
Uhhhh tænk hvis de kom til at pakke forkert og sende mig de to Bruce billetter..........men det sker nok ikke
TORSDAG d.2.6.05
Weee heee så fik jeg min gevinst. De var dog ikke, ved en fejl, kommet til at sende Bruce billetterne, men jeg fik en t-shirt, Devils and dust-cd'en og et gavekort til Hard Rock. Det var jo lækkert, og der kom da lidt ud af alle anstrengelserne.
ONSDAG d.15.6.05
Ja, der er skam en lille fortsættelse....Jeg fik jo som sagt ikke billetter via det oprindelige billetsalg, og heller ikke I radiokonkurrencen.
I dag fik jeg så en mail fra Billetlugen.dk, der skrev at der var et par billetter til overs, og de ville blive solgt efter *først til mølle*-konceptet.
Jeg skyndte mig da selvfølgelig at ringe op. Jeg sad I kø I måske 1/2 time. Kom så I en anden kø, og fik at vide jeg var nr.4.
Det er så her jeg begynder at ryste. Jeg skifter telefon, så jeg ikke risikerer, den trådløse løber tør for batt. og hælder kaffe ned.
Så bliver telefonen taget, og jeg køber 2 billetter til koncerten I Forum d.22.6.05
Al den modgang og så ender jeg alligevel med 2 billetter. Når jeg ser tilbage har det været det hele værd, selvom jeg sidder og er lidt bekymret.
Jeg synes, jeg var sikker I den radiokonkurrence, og så glippede det alligevel. Det har gjort at jeg nu sidder og ikke rigtig tør tro på noget, før jeg har billetterne I hånden.
Men for fa....... da hvor jeg glæder mig.
FREDAG d.17.6.05
Jeg har så billetterne I hånden nu, og det er jo fantastisk, hvis det ikke lige var fordi, de har skrevet mit navn forkert. De har ikke skrevet Jane men Janne. Jeg har ringet til billetlugen og de siger det ikke er noget problem overhovedet. Jeg har også fået det på skrift I en mail, som jeg lige printer ud og tager med. Men det er da utroligt hvad jeg ikke skal igennem, for at komme ind og se ham.
Jeg indsætter lige et lille amatørfoto af billetterne. Dette er desværre hvad min kamera kunne præstere, og det er et af de gode billeder. Men bær over med mig, det er mere hvad de repræsenterer.
|